Ordinært VALG, studerende (valggruppe 3):
 

Valgte kandidater til bestyrelsen, studerende

Valgte kandidater til akademisk råd, studerende

valgte kandidater til institutråd, studerende

Valgte kandidater til studienævn, studerende

De indvalgte er valgt til organerne fra 1. februar 2022 til 31. januar 2023. Undtaget herfra er det valgte medlem til bestyrelsen, som er valgt for en toårig periode samt de valgte til akademisk råd for det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, hvor er valgt allerede fra 1. januar 2022. Ikke besatte pladser forbliver ubesatte resten af valgperioden, når det vedrører de studerende.

Ordinært valg PH.D.-STUDERENDE (VALGGRUPPE 4):

Valgte KANDIDATER TIL PH.D.-UDVALG, PH.D.-STUDERENDE
Rektor udpeger til ubesatte pladser for valggruppe 4.
 

Ekstraordinært valg, Videnskabeligt personale (valggruppe 1):

Valgte kandidater til akademisk råd, VIP

Valgte kandidater til ph.d.-udvalg, VIP

De valgte VIP'ere er valgt til organerne for perioden 1. januar 2022 til 31. januar 2024. VRektor udpeger repræsentanter til de ubesatte pladser for valggruppe 1.

VALGRESULTAT 2020 VALGGRUPPE 3 OG 4 (STUDERENDE OG PH.D.-STUDERENDE)

De indvalgte er valgt til organerne fra 1. februar 2021 til 31. januar 2022 undtaget det valgte medlem til bestyrelsen, som er valgt for en toårig periode.

VALGGRUPPE 3 OG 4 (STUDERENDE OG PH.D.-STUDERENDE) 2020
(VERSION 1. DECEMBER 2020)

De ubesatte pladser for valggruppe 3 forbliver ubesatte resten af valgperioden, mens rektor udpeger repræsentanter til ubesatte pladser for valggruppe 4. Se rektors udpegning til ubesatte pladser til ph.d.-udvalg i perioden 1. februar 2021 - 31. januar 2022. 

valgresultat 2019 Valggruppe 1 (videnskabeligt personale) og valggruppe 2 (teknisk-administrativt personale)

De indvalgte VIP og TAP er valgt til organerne fra 1. februar 2020 til 31. januar 2024. 
 

 valggruppe 1 (VIP) 2019
(version 2. december 2019)

valggruppe 2 (TAP) 2019
(version 2. december 2019)

​

valgresultat 2019 Valggruppe 3 og 4 (studerende og ph.d.-studerende)

De indvalgte er valgt til organerne fra 1. februar 2020 til 31. januar 2021 undtaget det valgte medlem til bestyrelsen, som er valgt for en toårig periode.

VALGGRUPPE 3 OG 4 (studerende og ph.d.-studerende) 2019
(VERSION 7. januar 2020)
De ubesatte pladser for valggruppe 3 forbliver ubesatte resten af valgperioden, mens rektor udpeger repræsentanter til ubesatte pladser for valggruppe 4. Se rektors udpegning til ubesatte pladser til ph.d.-udvalg i perioden 1. februar 2020 - 31. januar 2021 (incl. ubesatte VIP- og TAP-pladser). 

valgresultat udskudte valg i relation til ordinært valg 2019

Afstemningen fandt sted i marts 2020.

 valggruppe 1 (VIP) 
(version 30. marts 2020)

valggruppe 2 (TAP) 
(version 30. marts 2020)

VALGGRUPPE 3 (studerende)
(VERSION 30. marts 2020)
 

• Valgresultat ordinært valg 2018 (studerende)
• Valgresultat for ordinært valg 2017 (studerende)
• Valgresultat for VIP-suppleringsvalg 2017 (ansatte)
• Valgresultater for ordinært valg 2016 (studerende)
• Valgresultat for ordinært valg 2015 (studerende og ansatte)

Her kan du finde relevante regelsæt, der regulerer valg til de styrende organer på Aalborg Universitet:

• Valgregler
• Vedtægten for Aalborg Universitet
• Universitetsloven
• Reglement for valgmateriale på AAU

Ordensbestemmelser

Valgreglerne indeholder følgende ordensbestemmelser:

• Opstillede kandidater skal føre valgkamp på en fair og ordentlig måde
• Studerende og ansatte må ikke medvirke til brud på valghemmeligheden eller medvirke til, at valgreglerne brydes
• Kandidater må i forbindelse med valget kun udsende e-mails via universitets mailinglister (både lokale og overordnede), hvis dette er godkendt af valgudvalget

Ved valg til et akademisk råd, institutråd, studienævn eller ph.d.-udvalg kan det som udgangspunkt besluttes, at der skal anvendes repræsentationsområdeopdeling, hvorved forstås, at en valggruppes mandater i organet reserveres til bestemte grupper af ansatte eller studerende. Beslutningen kan vedrøre én, flere eller alle de relevante valggrupper, hvor opdelingen kan ske for hver valggruppe for sig. Fx kan det for et studienævn med 5 mandater inden for valggruppe 3 (studerende) besluttes, at der reserveres 1 mandat til studerende i Esbjerg, 1 mandat til studerende i København og 3 mandater til studerende i Aalborg.

Før der træffes beslutning om anvendelse af repræsentationsområdeopdeling ved valget til et organ, skal organet høres herom. Beslutningen om repræsentationsområdedeling træffes i forhold til akademiske råd af rektor (efter indstilling fra dekanen/direktøren), i forhold til institutudvalg af institutlederen og i forhold til studienævn og ph.d.-udvalg af dekanen.

En repræsentationsområdeopdeling skal ske på baggrund af saglige, entydige og afgrænsningsbare kriterier, som ikke må forhindre en valgberettiget i at udøve sin valgret til organet, og som er håndterbare i praksis. Valgudvalget vil således, jf. nærmere nedenfor, som udgangspunkt afvise en opdeling, som ikke overholder disse krav, eller som i øvrigt må anses for uhensigtsmæssig.

Det er herudover væsentligt at bemærke, at en repræsentationsområdeopdeling kan medføre ubesatte mandater, idet et ubesat mandat ikke efterfølgende kan overføres til et andet repræsentationsområde med overskydende kandidater – heller ikke, hvis det i løbet af valgperioden bliver nødvendigt at indkalde en suppleant, og der ikke kan findes en sådan.

AFVISNING AF EN ØNSKET REPRÆSENTATIONSOMRÅDEOPDELING

Valgudvalget vil som udgangspunkt afvise en ønsket repræsentationsområdeopdeling for en valggruppe ved valget til et organ, hvis kriterierne for opdelingen ikke opfylder følgende krav:

• Saglighed, herunder ift. universitetslovens formål med afholdelse af valg
• Entydighed, herunder afgrænsningsbarhed
• Omfatning af samtlige valgberettigede inden for den pågældende valggruppe
• Håndterbarhed, herunder ift. såvel datakvalitet som forbrug af ressourcer

AD 1) SAGLIGHED

En repræsentationsområdeopdeling skal ske på baggrund af saglige kriterier, der tilgodeser universitetslovens formål med afholdelse af valg. Dette indebærer i hovedtræk, at en eventuel opdeling som udgangspunkt kun kan ske på baggrund af faglige kriterier eller på baggrund af campustilhørsforhold (Aalborg, Esbjerg, København), at kriterier af faglig art ikke må være baseret på stillingsbetegnelse (fx ansatte ph.d.-studerende ktr. øvrige VIP-ansatte), samt at de anvendte kriterier ikke må føre til, at valget må anses for stort set givet på forhånd. Dette sidste har den konsekvens, at kriterierne som udgangspunkt ikke må fastsættes på en måde, så et repræsentationsområde har meget få valgberettigede (1-5 personer).

AD 2) ENTYDIGHED

En repræsentationsområdeopdeling skal ske på baggrund af kriterier, som er entydige og afgrænsningsbare, således at alle valgberettigede uden videre kan tildeles valgret til et bestemt område.

AD 3) OMFATNING AF SAMTLIGE VALGBERETTIGEDE INDEN FOR VALGGRUPPEN

Valgret til et organ følger af universitetsloven, vedtægten og valgreglerne i øvrigt. En repræsentationsområdeopdeling kan således anvendes til at fordele valgberettigede på forskellige områder, men ikke til at fratage valgberettigede deres valgret til et organ i det hele taget.

Som følge af ovenstående skal en repræsentationsområdeopdeling ske på baggrund af kriterier, som omfatter samtlige valgberettigede inden for den pågældende valggruppe, og det bør derfor tilstræbes, at man ved fastsættelsen af en opdeling finder inspiration i valgretsbetingelserne, således at ingen valgberettiget utilsigtet forhindres i at udøve sin valgret til organet.

Kravet om, at opdelingskriterierne skal omfatte samtlige valgberettigede, indebærer især følgende:

Valg til institutudvalg må for VIP-ansatte ikke opdeles i studienævns-repræsentationsområder:

• For VIP-ansatte (valggruppe 1) er valgretten betinget af ansættelse på instituttet – ikke af tilknytning til et bestemt studienævn. En repræsentationsområdeopdeling på fx 2-3 studienævn, vil derfor ekskludere valgberettigede VIP-ansatte, som har valgt at udøve valgretten til andre studienævn end 'de gængse'.
• For studerende (valggruppe 3) er valgretten betinget af tilknytning til et bestemt studienævn eller en bestemt uddannelse/studieretning. Som følge heraf må en repræsentationsområdeopdeling for denne valggruppe faktisk som udgangspunkt godt baseres på studienævn.

Valg til studienævn må som udgangspunkt ikke opdeles i institut-repræsentationsområder:

• For VIP-ansatte (valggruppe 1) er valgretten betinget af undervisning inden for studienævnets område – ikke af ansættelse på et bestemt institut. En repræsentationsområdeopdeling på fx 2-3 institutter vil derfor ekskludere valgberettigede fra andre institutter, som har haft undervisning inden for studienævnets område.
• For studerende (valggruppe 3) er valgretten til et institutudvalg betinget af tilknytning til et bestemt studienævn eller en bestemt uddannelse/studieretning. En repræsentationsområdeopdeling baseret på institutter frarådes derfor også for studerende.

Valg til ph.d.-udvalg må for VIP-ansatte ikke opdeles i institut-repræsentationsområder:

• For VIP-ansatte (valggruppe 1) er valgretten betinget af, at vedkommende besidder en funktion som enten hovedvejledning for en ph.d.-studerende under ph.d.-skolen eller som leder af et program under ph.d.-skolen – ikke af tilknytning til et bestemt institut. En repræsentationsområdeopdeling på hovedområdets institutter, vil derfor ekskludere valgberettigede VIP-ansatte, som er ansat på andre institutter, men som alligevel opfylder valgretsbetingelserne.
• For ph.d.-studerende (valggruppe 4) må det som følge af det lave antal mandater frarådes at anvende repræsentationsområdeopdeling.

AD 4) HÅNDTERBARHED

En repræsentationsområdeopdeling skal ske på baggrund af kriterier, som rent faktisk kan danne grundlag for tildeling af valgret uden anvendelse af unødigt mange ressourcer. Som udgangspunkt skal derfor foreligge tilgængelige data vedrørende kriterierne, ligesom det skal være muligt at validere valgretten for såvel ansatte som studerende.

Klager og indsigelser skal være valgsekretariatet i hænde senest på de i tidsplanen angivne tidspunkter. Det er vigtigt, at fristerne overholdes, da Valgudvalget kun sjældent og i ganske særlige tilfælde dispenserer herfra.

En klage eller indsigelse, der vedrører valget, kan indgives mundtligt eller skriftligt og bør grundlæggende indeholde information om:

• hvem, der klager eller gør indsigelse om noget
• hvad, der klages over eller gøres indsigelse mod
• hvorfor, der klages eller gøres indsigelse

Valgsekretariatet kan kontaktes på mail:

Valgsekretariatet@adm.aau.dk

Valgudvalget opgør valget efter den D'honske metode. Du finder et eksempel på opgørelsesmetoden nedenfor.

Opgørelse af forholdstalsvalg: et eksempel

Nedenstående opgørelse er et eksempel på, hvordan et forholdstalsvalg opgøres efter den D'Honske metode.

Eksemplets forudsætninger: der skal fordeles otte mandater ved et valg. Der opstilles fire lister.

Først fordeles mandaterne på listeforbund og kandidatlister. Derefter fordeles de vundne mandater inden for listerne. 

1. fordeling af mandater på listeforbind og på kandidatlister

De fire lister har opnået følgende stemmetal: A: 25, B: 31, C: 11, D: 16.
Stemmetallene devideres med 1, 2, 3 og 4.
 

opgørelse med liste C og D i listeforbund

Mandaterne fordeles efter faldende kvotient på følgende måde:

1. mandat: B (31)
2. mandat: C+D (27)
3. mandat A (25)
4. mandat: B (15,5)
5. mandat C+D (13,5)
6. mandat: A (12,5)
7. mandat: B (10,33)
8. mandat: C+D (9)

Liste A får to mandater, liste B får tre mandater, mens listeforbundet får tre mandater ialt, som fordeles på samme måde inden for listeforbundet:

1. mandat: D (16)
2. mandat: C (11)
3. mandat: D (8)

Liste C får et mandat og liste D får to.

Havde liste C og D ikke indgået listeforbund, havde mandatfordelingen set anderledes ud.

Opgørelse uden listeforbund

1. mandat: B (31)
2. mandat: A (25)
3. mandat D (16)
4. mandat: B (15,5)
5. mandat A (12,5)
6. mandat: C (11)
7. mandat: B (10,33)
8. mandat: A (8,33)

Liste A og B får således hver tre mandater, mens liste C og D hver får et mandat. Listeforbundet flytter altså et mandat mellem liste A og D. 

fordeling af mandater inden for en kandidatliste

Efter at mandaterne er fordelt på kandidatlisterne, fordeles de mandater, der tilkommer den enkelte liste, mellem listens kandidater.

kandidatlister med sideordnet opstilling

Der skal fordeles tre mandater mellem fem kandidater på en liste. Kandidaterne har opnået følgende stemmetal:

A: 21
B: 11
C: 8
D: 28
E: 11

Ved sideordnet opstilling sker fordelingen af mandater på grundlag af kandidaternes personlige stemmetal. Kandidater, som ikke bliver valgt, bliver suppleanter for listens mandater i samme rækkefølge. Har to kandidater opnået samme stemmetal sker fordelingen ved lodtrækning:

D og A får henholdsvis det første og det andet mandat. Der trækkes lod om det sidste mandat mellem B og E. Taberen bliver 1. suppleant, mens C bliver 2. suppleant.

kandidatlister med prioriteret opstilling

Der skal fordeles tre mandater mellem fem kandidater på en liste. Listen har opnået 132 stemmer, som fordeler sig på følgende måde:

Listen: 75
1. kandidat: 28
2. kandidat: 14
3. kandidat: 2
4. kandidat: 11
5. kandidat: 2
Ialt: 132

Listens fordelingstal findes ved at dividere listens samlede stemmetal med det tal, der er én højere end antallet af mandater, som tilkommer listen: 132/4 = 33.
Fordelingstal = 33.

Kandidaterne på listen tildeles listestemmer i prioriteret rækkefølge, indtil fordelingstallet er nået:

1. kandidat tildeles (33-28) 5 listestemmer og er derved valgt
2. kandidat tildeles (33-14) 19 listestemmer og er dermed valgt
3. kandidat tildeles (33-2) 31 listestemmer og er dermed valgt

3. kandidat får således et mandat trods et meget lavt personligt stemmetal, idet han får del i listens stemmer.

Havde stemmerne derimod fordelt sig på følgende måde, var resultatet blevet et andet:

Listen: 38
1. kandidat: 18
2. kandidat: 16
3. kandidat: 8
4. kandidat: 46
5. kandidat: 6
Ialt: 132

Fordelingstal (132/4) = 33.

kandidaterne på listen tildeles listestemmer i prioriteret rækkefølge, indtil fordelinstallet er nået:

1. kandidat tildeles (33-18) 15 listestemmer og er derved valgt
2. kandidat tildeles (33-16) 17 listestemmer og er dermed valgt
3. kandidat får de resterende listestemmer (6 lsitestemmer), men opnår ikke fordelingstallet 33.

3. kandidat konkurrerer derfor om det resterende mandat med de øvrige kandidater uden prioritering. Da 4. kandidat har opnået et højt personligt stemmetal, får han det tredje mandat, mens 3. og 5. kandidat bliver suppleant i nævnte rækkefølge.

4. kandidat har således "sprængt listen".

Kan ingen af kandidaterne opnå fordelingstallet, vælges den med højeste personlige stemmetal.

De studerendes deltagelse i AAU’s styrende organer er vigtig for at give de studerende indflydelse på, hvordan AAU’s uddannelser bedst udvikles fra et studenterperspektiv. Som en konkret anerkendelse for engagementet vil indvalgte studerende i AAU’s styrende organer derfor modtage et diplom. I diplomet er der blandt andet beskrevet de opgaver, de har været med til at varetage, samt de kompetencer de har fået ved at sidde med i det styrende organ. Diplomerne er derfor et oplagt supplement til de studerendes CV.

Diplomerne udstedes, når den studerendes udtræder af det styrende organ. Hvis den studerende ikke uopfordret modtager et diplom, kan den studerende henvende sig til den pågældende sekretariatsbetjener af det styrende organ. Alle studerende, der har siddet i et styrende organ har ret til et diplom, dog under forudsætning af at de har deltaget i et tilfredsstillende omfang. Det er formanden for det pågældende styrende organ, der beslutter, hvorvidt diplomet kan udstedes til den konkrete studerende på baggrund af dennes medlemsperiode og engagement.

Diplomerne skal udstedes i forbindelse med den studerendes udtræden af det pågældende styrende organ. Det er det styrende organs sekretariatsbetjener, der er ansvarlig for at sikre, at diplomskabelonen rekvireres, udfyldes og udstedes til den studerende.

Skabelonerne til diplomerne kan hentes via nedenstående link, hvor der både ligger danske og engelske versioner. På siden findes flere informationer om, hvordan skabelonerne skal udfyldes.

Du kan finde diplomskabelonerne her. 

Studerende er underlagt tavshedspligt om de personfølsomme og fortrolige oplysninger, som de bliver bekendt med i forbindelse med arbejdet i et af AAU’s styrende organer. Det kan f.eks. være personfølsomme oplysninger om andre studerende. Det kan også være oplysninger, som af andre grunde ikke må videregives til uvedkommende.

Ved at underskrive en erklæring om tavshedspligt erklærer den studerende, at vedkommende vil overholde reglerne om tavshedspligt og er bekendt med, at en overtrædelse af tavshedspligten vil være en overtrædelse af Aalborg Universitets Regler om Disciplinære Foranstaltninger. Det er ikke en betingelse for indtræden i et organ, at en studerende underskriver en erklæring, da en studerende under alle omstændigheder er underlagt reglerne om tavshedspligt i forbindelse med arbejdet i et af AAU’s styrende organer. Erklæringens primære formål er at styrke de studerende opmærksomhed på reglerne om tavshedspligt i forbindelse med arbejdet i et styrende organ.  

I forbindelse med en studerendes indtræden i et af AAU’s styrende organer, hvad enten dette sker ved valg eller udpegning, er der med underskrift af en erklæring om tavshedspligt mulighed for at styrke den studerendes opmærksomhed på, at de er underlagt tavshedspligt i relation til de personfølsomme og fortrolig oplysninger, som de studerende bliver bekendt med i forbindelse med arbejdet i det styrende organ. Det er formanden for det enkelte organ, der vurderer, hvorvidt de indvalgte studerende skal anmodes om at underskrive en erklæring i forbindelse med indtræden. Anvendelsen af erklæringen er ikke et krav, og den studerendes underskrift kan ikke sættes som en betingelse for at indtræde i et organ. Erklæringens primære formål er at styrke opmærksomheden på tavshedspligten og dokumentere, at den studerende er vejledt om sin tavshedspligt. Såfremt en eller flere studerende ikke ønsker at underskrive erklæringen, anbefales det, at sekretariatsbetjeneren af det styrende organ gør et notat om dette og samtidig vejleder de studerende om, at de er underlagt tavshedspligt i forbindelse med arbejdet i organet, uafhængigt af om de underskriver erklæringen eller ej. Det bør fremgå af notatet, at den studerende er vejledt om tavshedspligten. Det anbefales at notatet journaliseres i WZ.

Du kan finde en dansk version af erklæringen om tavshedspligt her

Du kan finde en engelsk version af erklæringen om tavshedspligt her

Valgreglerne regulerer ikke, hvornår der skal indkaldes suppleanter. Svaret på dette findes i organets forretningsorden. Hvis organet ikke har udfærdiget en sådan, tages udgangspunkt i Aalborg Universitets standardforretningsorden for kollegiale organer, der administreres af Rektorsekretariatet. Som udgangspunkt vil der iht. standardforretningsordenen alene skulle indkaldes en suppleant, såfremt et medlem er inhabil, mister sin valgbarhed eller har forfald i længere tid.

Hvis der ved et givent valg har været et antal kandidater, der ikke er blevet valgt, vil suppleanter kunne indkaldes blandt de ikke-valgte kandidater. Suppleantrækkefølgen vil om muligt fremgå af valgresultaterne, men hvis dette ikke er tilfældet, vil Valgsekretariatet kunne være behjælpelig med oplysning om rækkefølgen.

Er ingen suppleant tilgængelig, skal der først findes en suppleant - enten ved en indstillingsprocedure eller gennem afholdelse af et egentligt suppleringsvalg (oversigt over konkrete indstillinger fremgår nedenfor):

Bestyrelsen (valggruppe 1 og 2): der afholdes som udgangspunkt suppleringsvalg.
Akademisk råd, institutråd, studienævn og ph.d.-udvalg: der anvendes en indstillingsprocedure, hvor dekanen efter en høring af det pågældende organ indstiller en kandidat med valgret til organet. Valgsekretariatet udarbejder en skrivelse, som sendes til de valgberettigede med en indsigelsesfrist på mindst 1 uge. Hvis der ikke indkommer berettiget indsigelse inden udløbet af fristen, vil den indstillede uden videre indtræde som fuldgyldigt medlem af organet.

Valgreglerne giver i bestemte tilfælde mulighed for at indsætte nye medlemmer i et styrende organ, hvis der opstår en vakance (indstillinger). Også i tilfælde af, at mandatantallet i et organ forøges, foreskriver valgreglerne, hvorledes yderligere medlemmer indsættes (udpegninger). Nedenfor findes en oversigt for hver valggruppe, hvor der er angivet indstillinger og udpegninger for deres respektive valgperiode.

• VIP: Indstillinger og udpegninger
• TAP: Indstillinger og udpegninger
• Ph.d.-studerende: Indstillinger og udpegninger
• Studerende: Indstillinger og udpegninger
• Nyudpegninger