Til dig der stiller op

Hvordan opstiller jeg til valg?

  • +

    INDSEND DIN OPSTILLING

    Fra 7. oktober kl. 12 til den 27. oktober kl. 12 kan du opstille til AAU-valg 2021. Alle lister skal være indsendt inden for fristen dvs. den 27. oktober kl. 12.

    Du skal indsende din opstilling elektronisk ved enten selv at oprette en kandidatliste i valgsystemet via nedenstående link eller ved at acceptere en elektronisk invitation til at stille op på en andens kandidatliste. Du modtager invitationen til at stille op på en andens liste via din AAU-mail. Uanset om du stiller op alene eller sammen med andre, skal du være opstillet på en kandidatliste.

    ​Du kan med fordel bruge vejledningen til at opstille via valgsystemet.


    Kontakt Valgsekretariatet, hvis der opstår spørgsmål eller udfordringer i forbindelse med opstillingen.
     

    Indsend din opstilling

     

    Vejledning til opstilling

     

     

    NAVNGIVNING AF LISTE:

    Du bestemmer selv, hvad du ønsker at kalde din liste, men listens navn må ikke indikere, hvilket delvalg kandidatlisten vedrører. Fx må man ikke kalde sin liste for "Studienævn for xxx" eller "Institut for xxx" - ej heller en kendt forkortelse herfor. Hvis du ikke stiller op for nogen foreninger, og der kun er dig selv på listen, kan du fx vælge at navngive listen med dit eget navn. 


    sideordnet eller RANGORDNET (PRIORITERET/) opstilling?

    • Sideordnet opstilling betyder, at kandidaterne kæmper indbyrdes på lige fod om stemmerne.
    • Rangordnet (prioriteret) opstilling betyder, at de kandidater, som står først på listen, også typisk bliver valgt først.

    Vær opmærksom på, at valgssystemet både anvender betegnelsen prioritetet og rangordnet. Læs mere om betydningen af opstillingsform under Regler. Hvis du ikke stiller op sammen med andre men alene på din egen liste, har det ingen betydning, om du vælger rangordnet eller prioriteret opstilling.


    SÆRLIGT FOR OPSTILLING TIL BESTYRELSEN:

    Ved opstilling til bestyrelsen skal der angives 10 stillere for hver kandidatliste. De anvendte stillere skal være valgberettigede til det pågældende delvalg, og du kan ikke være stiller for din egen kandidatliste. Det fremgår af vejledning til online kandidatanmeldelse, hvordan du angiver stillere i valgsystemet. Mindst 10 stillere skal inden for fristen (27. oktober kl. 12) have accepteret at være stiller for den pågældende kandidatliste for, at listen kan godkendes.

  • +

    INDSEND ET LISTEFORBUND

    Frem til 9. november 2021 kl. 12 kan I anmelde et listeforbund mellem flere kandidatlister ved at udfylde en listeforbundsanmeldelse. Anmeldelsen skal underskrives af alle opstillede kandidater på de kandidatlister, der indgår i listeforbundet. Har en kandidat ikke mulighed for at underskrive anmeldelsen som påkrævet, skal der en fuldmagt til at underskrive anmeldelsen på kandidatens vegne. Fuldmagten skal sendes til Valgsekretariatet fra fuldmagtgivers studentmail. Du finder fuldmagtsskabelonen nedenfor.

    En kandidatliste kan kun indgå i ét listeforbund.

    Listeforbundsanmeldelsen og eventuelle fuldmagter skal sendes til Valgsekretariatet på mail valgsekretariatet@adm.aau.dk. Kontakt Valgsekretariatet i tilfælde af spørgsmål eller problemer med at foretage anmeldelse af listeforbund.


    Skabeloner:


    Hvilken betydning HAR LISTEFORBUND?

    Listeforbund betragtes i forbindelse med beregningen af mandatfordelingen som én liste. Det kan i nogle tilfælde betyde, at listerne, der er med i forbundet, tilsammen får ét mandat mere, end hvis de ikke indgik i et forbund. Ved at indgå i et listeforbund kan de deltagende kandidatlister og kandidater i nogle situationer altså opnå en mandatmæssig fordel.

    Du kan se eksempler på, hvilken betydning listeforbund har for beregningen af mandatfordelingen under beskrivelsen af den D'Hondske metode.

Hvorfor engagere sig?

Der er vigtigt både som ansatte og studerende på AAU at engagere sig og stille op til de styrende organer, da dette er muligheden for at få indflydelse på dagsordenen i de styrende organer.
 

Aalborg Universitets Rektor Per Michael JohansenPer Michael Johansen, rektor på aau

"Som medlem af bestyrelse, råd eller nævn på AAU har du direkte adgang til ledelsen.

Det er her, du som medarbejder kan gøre din indflydelse gældende i dialog med ledelsen, uanset om din interesse gælder universitetets strategiske udvikling, akademiske forhold, rådgivning af din lokale ledelse eller forholdene på din uddannelse.

Du kan bringe dine egne visioner for universitetet i spil, og du kan være repræsentant for dine kollegers synspunkter der, hvor der er mulighed for at blive hørt."

Hvad laver man i AAU's styrende organer?

  • +

    Akademisk råd

     


    Der er for hvert fakultet nedsat et akademisk råd. De akademiske råd har til opgave at sikre de studerende og de videnskabelige medarbejderes indflydelse på faglige og akademiske forhold. De akademiske råd har ansvar for at udvikle og vedligeholde en høj akademisk standard på fakulteterne, og rådene kan udtale sig om akademiske som rådet finder relevant for fakulteternes virksomhed. De akademiske råd rådgiver dekanerne om akademiske forhold, som dekanerne forelægger for rådet.

    Det er dekanerne, der beslutter, om det akademiske råd sammensættes af enten 8 eller 15 medlemmer, hvor dekanen er født medlem af rådet. De resterende medlemmer vælges af og blandt det videnskabelige personale (herunder ansatte ph.d.-studerende) samt de studerende i forholdet 5:2. Repræsentanter for det videnskabelige personale vælges for 4 år ad gangen, mens repræsentanter for de studerende vælges for 1 år ad gangen. Medlemmerne vælger en formand af sin midte.

    De akademiske råd har bl.a. følgende opgaver:

    1. At rådgive dekanen om fakultetets strategiske forhold
    2. At rådgive dekanen om fakultetets budget og budgetprincipper
    3. At rådgive dekanen om strategiske forsknings- og uddannelsesområder og planer for vidensudveksling
    4. At rådgive dekanen om kvalitetssikring og udvikling af fakultetets forskningsmiljø, uddannelser, ph.d.-uddannelser og den forskningsbaserede undervisning
    5. Efter indstilling fra dekanen at godkende sammensætningen af bedømmelsesudvalg til bedømmelse af ansøgere til videnskabelige stillinger samt at rådgive dekanen om principper herfor
    6. Efter indstilling fra dekanen at godkende sammensætningen af bedømmelsesudvalg til bedømmelse af kandidater til titlerne adjungeret professor og adjungeret lektor samt at rådgive dekanen om principperne herfor
    7. At tildele ph.d.- og doktorgrader
    8. At fastsætte retningslinjer til fremme af god videnskabelig praksis.
  • +

    Bestyrelsen

     


    Bestyrelsen er øverste myndighed for universitetet og har ansvaret for den overordnede og strategiske ledelse af universitetet. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for, at universitetet bedriver forskning og giver forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder m.v. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for, at universitetets forskning og uddannelser udvikles løbende. Bestyrelsen skal forvalte universitetets midler effektivt og til størst mulig gavn for samfundet.

    Bestyrelsen har bl.a. følgende opgaver:

    1. At fastlægge universitetets organisation efter indstilling fra rektor
    2. At indgå en strategisk rammekontrakt med ministeren
    3. At ansætte rektor
    4. At ansætte prorektor(er) og universitetsdirektør efter indstilling fra rektor
    5. At lægge rammerne for samspillet mellem bestyrelsen og rektor
    6. At godkende universitetets overordnede strategi og mål efter indstilling fra rektor
    7. At oprette og nedlægge fakulteter
    8. At godkende universitetets budget og overordnede budgetprincipper efter indstilling fra rektor og at underskrive årsregnskabet
    9. At fastsætte regler om valg af interne medlemmer til bestyrelsen efter indstilling fra rektor
    10. At sikre der er medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger.

    Bestyrelsen sammensættes af 6 eksterne og 5 interne medlemmer. Medlemmerne skal tilsammen have erfaring og indsigt i forskning, forskningsbaseret uddannelse, vidensformidling, videns udveksling og myndighedsbetjening med henblik på at kunne varetage den overordnede og strategiske ledelse af universitetet. De interne medlemmer skal virke for fremme af AAU’s interesser og skal bringe de videnskabelige medarbejderes, de teknisk-administrative medarbejderes og de studerendes perspektiv ind i bestyrelsens opgavevaretagelse.

    Bestyrelsens interne medlemmer vælges således:

    • 2 medlemmer af og blandt det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende
    • 2 medlemmer af og blandt de studerende
    • 1 medlem af og blandt det teknisk-administrative personale.

    Medlemmer valgt af og blandt universitetets personale vælges for 4 år ad gangen med mulighed for genvalg. Medlemmer valgt af og blandt de studerende vælges for 2 år ad gangen med forskudt valg og med mulighed for genvalg. 

  • +

    Institutråd

     

     

    På hvert institut nedsætter institutlederen et institutråd, som sikrer de studerende og videnskabelige medarbejderes indflydelse på instituttets faglige og akademiske forhold. Institutrådene har til opgave at drøfte og rådgive institutternes ledelse om forhold af relevans for institutternes forskning, uddannelse, vidensformidling og evt. myndighedsbetjening. Institutrådene rådgiver desuden institutlederne om forhold, som institutlederne forelægger og kan endvidere udtale sig om forhold, som rådene finder relevant for institutternes virksomhed.

    Institutrådet sammensættes af et af institutlederen fastsat antal medlemmer, dog ikke over 13. Institutlederen er født medlem af og formand for rådet. De øvrige medlemmer vælges af og blandt det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, det teknisk-administrative personale samt de studerende i forholdet 2:1:1. Repræsentanterne for det videnskabelige og det teknisk-administrative personale vælges for 4 år ad gangen, og repræsentanterne for de studerende vælges for 1 år ad gangen.

    Institutrådene har bl.a. følgende opgaver:

    • At rådgive institutlederen om instituttets strategiske forhold
    • At rådgive institutlederen om instituttets budget
  • +

    Ph.d.-udvalg

    Der er for hvert fakultet nedsat et ph.d.-udvalg for ph.d.-skolen. Ph.d.-udvalgene er med til at sikre de ph.d.-studerende og de videnskabelige medarbejderes indflydelse på de faglige og akademiske forhold på ph.d.-uddannelserne. Ph.d.-udvalgene rådgiver ph.d.-skolelederne om forhold, som ph.d.-skolelederne forelægger og kan endvidere udtale sig om forhold, som udvalget finder relevant for ph.d.-skolens virksomhed.

    Ph.d.-udvalgene har bl.a. følgende opgaver:

    1. At indstille sammensætningen af bedømmelsesudvalg til dekanen
    2. At godkende ph.d.-kurser
    3. At udarbejde forslag til interne retningslinjer for ph.d.- skolen, herunder ph.d.-vejledning, til ph.d.-skolelederen
    4. At udtale sig om evaluering af ph.d.-uddannelse og -vejledning, herunder internationale evalueringer af ph.d.-skolerne, til ph.d.-skolelederen
    5. At godkende ansøgninger om merit, herunder forhåndsmerit, og om dispensation.

    Ph.d.-udvalgene består af et af dekanerne fastsat antal medlemmer, dog ikke under 6 og ikke over 14. To af medlemmerne vælges af og blandt de ph.d.-studerende, mens de øvrige medlemmer vælges af og blandt det videnskabelige personale. Repræsentanterne for det videnskabelige personale vælges for 4 år ad gangen, og repræsentanterne for de ph.d.-studerende vælges for 1 år ad gangen. Formænd og næstformænd godkendes af dekanerne efter indstilling fra ph.d.-udvalgene. Formændene indstilles blandt ph.d.-udvalgenes videnskabelige medlemmer og næstformændene blandt ph.d.-udvalgenes ph.d.-studerende.

  • +

    Studienævn

     

     

    Dekanerne nedsætter et eller flere studienævn, der omfatter en eller flere uddannelser eller uddannelsesdele. Studienævnene er med til at sikre de studerende og de videnskabelige medarbejderes medbestemmelse på og medinddragelse i forhold, der vedrører uddannelse og undervisning. Studienævnene har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning. Studienævnene udtaler sig om forhold, som universitetets daglige ledelse forelægger og kan desuden udtale sig om forhold, der er relevante institutternes virksomhed.

    Studienævnene har bl.a. følgende opgaver:

    1. At kvalitetssikre og kvalitetsudvikle studiets uddannelse og undervisning og påse institutleders opfølgning på uddannelses- og undervisningsevalueringer
    2. At udarbejde forslag til studieordning og ændringer heri
    3. At godkende plan for tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, og i samarbejde med studielederen at forestå den praktiske tilrettelæggelse heraf
    4. At godkende ansøgninger om merit, herunder forhåndsmerit, og om dispensation
    5. At afgive indstilling om studieleder
    6. at drøfte henvendelser vedrørende eventuelle uhensigtsmæssigheder i undervisningen og at videregive information og eventuelle anbefalinger til institutleder herom. 

    Studienævnene består af et af dekanerne fastsat antal medlemmer, dog ikke under 4 og ikke over 12. Medlemmerne vælges af og blandt det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og af og blandt de studerende i forholdet 1:1. Repræsentanterne for det videnskabelige personale vælges for 4 år ad gangen, og repræsentanterne for de studerende vælges for 1 år ad gangen. Studienævnet vælger af sin midte en formand blandt det videnskabelige personale og en næstformand blandt de studerende. Valg af formand skal godkendes af dekanen.