Spring til indhold.

Bertram Vorm: Giv det et skud. Det er ikke særlig tidskrævende, og alle er superflinke

Som studenterrepræsentant i Akademisk Råd på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet opfordrer Bertram Vorm sine medstuderende til at engagere sig i studenterpolitik. Han fremhæver de legendariske frokoster, nye bekendtskaber og den unikke indsigt i organiseringen af AAU, som møderne i Akademisk Råd byder på.

Navn: Bertram Vorm

Uddannelse: Medicin, 11. semester

Studenterrepræsentant i Akademisk råd på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Hvilke sager og emner arbejder I konkret med?

Kandidatreformen, fastholdelse af studerende og trivsel på AAU.

Hvilke fordele er der ved at studerende får lov at indgå i Akademisk råd?

Legendarisk frokost, nye bekendtskaber, hyggelige møder og viden om organiseringen af AAU.  

Hvilken rolle spiller du konkret i Akademisk råd?  

Jeg er studenterrepræsentant i akademisk råd. Dette indebærer, at jeg deltager i møder og svarer på (cirka) en mail om ugen.  

Hvor meget tid bruger du typisk i Akademisk råd?  

Vi har cirka et møde hver anden måned. Møderne plejer at tage en halv dag. Derudover er der selvfølgelig noget forberedelsestid til dem. Den tid varierer alt efter, hvad og hvor meget der er på programmet.  

Hvilke kompetencer har du fået med dig ved at være en del af Akademisk råd?  

Jeg har fået en dybere forståelse for, hvordan beslutningsprocesser fungerer på fakultets- og universitetsniveau. Derudover har jeg styrket mine evner til at argumentere og vurdere problemstillinger ud fra flere perspektiver. 

Hvad vil du sige til de studerende, som er usikre på, om studenterpolitik er noget for dem?  

Giv det et skud. Det er ikke særlig tidskrævende, og alle er superflinke.